Det kan være svært at finde de rigtige ord, når man skal sige farvel. Kortet til bårebuketten behøver ikke være langt. En kort og ærlig hilsen siger ofte mest. Her er 30 forslag, som du kan bruge direkte eller gøre til dine egne.

Sådan skriver du kortet

  • Hold det kort. 1–3 linjer er nok.
  • Skriv den afdødes navn eller det navn, du brugte, fx "Mor" eller "Farfar".
  • Afslut med, hvem hilsenen er fra, fx "Kh. Anne og børnene".
  • Er I flere, kan I skrive en fælles hilsen fra familien, kollegerne eller foreningen.

Kortet med din hilsen tilføjer du på produktsiden, når du bestiller buketten.

Fra den nærmeste familie

  1. Tak for alt, mor. Vi savner dig.
  2. Elsket og savnet – for altid i vores hjerter.
  3. Tak for et liv fyldt med kærlighed.
  4. Du var vores faste punkt. Hvil i fred, far.
  5. Sov godt, farmor. Tak for alle de gode stunder.
  6. Altid i vores tanker, altid i vores hjerter.
  7. Din kærlighed bliver hos os.
  8. Vi bærer minderne videre.

Bårebuket Bare Fordi i lilla og rosa lagt på gravstedet

Fra venner

  1. Tak for venskabet og alle grinene.
  2. Du gjorde verden lidt lysere. Vi savner dig.
  3. En god ven glemmes aldrig.
  4. Tak for alle årene sammen.
  5. Minderne om dig smiler vi af.
  6. Hvil i fred, kære ven.

Fra kolleger og arbejdsplads

  1. Med tak for godt samarbejde og et godt kollegaskab.
  2. Vi mindes dig med respekt og varme. Fra alle på [arbejdsplads].
  3. Tak for din hjælpsomhed og dit gode humør.
  4. Et sidste farvel og tak fra dine kolleger.

Fra naboer, foreninger og bekendte

  1. Med venlig hilsen og deltagelse.
  2. Vores tanker er hos familien.
  3. Tak for mange gode år som nabo.
  4. Et sidste farvel fra [forening/klub].

Bårebuket Frisk Pust i blå, lilla og rosa lagt på gravstedet

Korte hilsner

  1. Hvil i fred.
  2. Et sidste farvel.
  3. Tak for alt.
  4. Savnet og elsket.
  5. Altid i vores hjerter.
  6. Glemt bliver du aldrig.

Til et barn eller et ungt menneske

  1. For kort tid, for stort et savn.
  2. Du lyser stadig for os.

Bårebuket eller gravpynt?

Bårebuketten lægges på eller ved kisten eller urnen ved højtideligheden. Gravpynt er til gravstedet bagefter, fx til Allehelgen eller jul. Se vores bårebuketter og gravpynt. Buketterne er af ægte blomster, og hvor friske blomster hurtigt visner på graven, holder vores sig smukke i ca. 1 måned udendørs uden vand.

Gravpynt Grøn Harmoni i grøn gravvase ved gravsten

Hvornår skal man bestille?

Bestil gerne et par dage før begravelsen. Vi leverer ikke direkte til kirken. Send derfor buketten til dig selv eller en pårørende, som tager den med. Find din bårebuket her.

— Living Flowers